Magnesium

Magnesium: Egenskaber, virkninger og typer

Magnesium er et essentielt mineral, der spiller en afgørende rolle i mange biologiske processer i kroppen. Det findes i jorden, i vand og i forskellige fødevarer. Her er en blok over, hvad det erfor et mineral, dets anvendelser, de forskellige typer og hvornår det er hensigtsmæssigt at indtage det.

Det er et grundstof med atomnummer 12 og kemisk symbol Mg. Det er en vigtig komponent i kroppens celler og er nødvendigt for mere end 300 biokemiske reaktioner i kroppen. Det er især vigtigt for muskel- og nervefunktion samt for opbygningen af proteiner og DNA.

Magnesium har flere anvendelser og bidrager til forskellige aspekter af sundhed og velvære:

  • Det er afgørende for muskelsammentrækning og afslapning samt for transmissionen af nerveimpulser.
  • Det spiller også en rolle i dannelsen af knoglevæv og opretholdelse af knoglestyrke.
  • Det er involveret i reguleringen af hjertets rytme og blodtryk.
  • Dertil er nødvendigt for omdannelsen af fødevarer til energi i kroppen.
  • Det er med til at opbygge proteiner og enzymer, der er essentielle for forskellige kropsfunktioner.
Magnesium

Muskelfunktioner

De fleste tager produktet fordi man gerne vil optimere sin muskel funktion. Der er også mange der indtager det, hvis man har kramper eller muskelspændinger. Der er dog mange årsager til magnesium har indvirkninger på muskelfunktioner:

1. Muskelfunktion og kontraktion: 

Mineralet er nødvendigt for at opretholde en sund balance mellem kalcium- og magnesiumioner i cellerne. Dette er afgørende for en korrekt muskelfunktion, da kalcium fremkalder muskelkontraktion, mens magnesium bidrager til muskelafslapning. En ubalance mellem disse ioner kan føre til muskelkramper og spasmer.

2. Forebyggelse af muskelkramper: 

Magnesium bidrager til at forhindre ufrivillige muskelkontraktioner ved at hjælpe med at regulere kalciumstrømmen ind i muskelcellerne. Når der er tilstrækkeligt magnesium til stede, forhindrer det overdreven kalciumindtrængning i cellerne, hvilket mindsker risikoen for kramper.

3. Afslapning af muskler: 

Efter en muskelkontraktion er det vigtigt for musklen at slappe af igen. Derfor hjælper det med at aktivere transportproteiner, der pumper kalcium ud af muskelcellerne og genopretter den korrekte balance. Dette muliggør en effektiv afslapning af musklen og reducerer risikoen for muskelspændinger.

4. Energi produktion: 

Magnesium er nødvendigt for at omdanne adenosintrifosfat (ATP), kroppens primære energikilde, til dets aktive form. Uden tilstrækkeligt magnesium kan musklerne opleve energimangel, hvilket kan bidrage til muskeltræthed og øget risiko for kramper.

5. Elektrisk aktivitet i cellerne: 

Det spiller også en rolle i reguleringen af den elektriske aktivitet i cellerne, herunder muskelceller. Dette er vigtigt for at opretholde en normal muskelfunktion og undgå unormal elektrisk aktivitet, der kan føre til kramper.

6. Stress og nervøsitet: 

Det kan have en beroligende effekt på nervesystemet og hjælpe med at reducere stress og nervøsitet. Overdreven stress kan føre til spændinger i musklerne og øge risikoen for muskelkramper.

7. Hydration og elektrolytbalancen: 

Mineralet er involveret i reguleringen af væske- og elektrolytbalancen i kroppen. En korrekt elektrolytbalance er vigtig for at opretholde en sund muskelfunktion og reducere risikoen for kramper.Samlet set kan tilstrækkeligt indtag af magnesium hjælpe med at opretholde en sund muskelfunktion, reducere risikoen for muskelkramper og lindre eksisterende muskelproblemer.

Magnesium og mad

1. Muskelfunktion og kontraktion: 

Mineralet er nødvendigt for at opretholde en sund balance mellem kalcium- og magnesiumioner i cellerne. Dette er afgørende for en korrekt muskelfunktion, da kalcium fremkalder muskelkontraktion, mens magnesium bidrager til muskelafslapning. En ubalance mellem disse ioner kan føre til muskelkramper og spasmer.

2. Forebyggelse af muskelkramper: 

Magnesium bidrager til at forhindre ufrivillige muskelkontraktioner ved at hjælpe med at regulere kalciumstrømmen ind i muskelcellerne. Når der er tilstrækkeligt magnesium til stede, forhindrer det overdreven kalciumindtrængning i cellerne, hvilket mindsker risikoen for kramper.

3. Afslapning af muskler: 

Efter en muskelkontraktion er det vigtigt for musklen at slappe af igen. Magnesium hjælper med at aktivere transportproteiner, der pumper kalcium ud af muskelcellerne og genopretter den korrekte balance. Dette muliggør en effektiv afslapning af musklen og reducerer risikoen for muskelspændinger.

4. Energi produktion: 

Magnesium er nødvendigt for at omdanne adenosintrifosfat (ATP), kroppens primære energikilde, til dets aktive form. Uden tilstrækkeligt magnesium kan musklerne opleve energimangel, hvilket kan bidrage til muskeltræthed og øget risiko for kramper.

5. Elektrisk aktivitet i cellerne: 

Magnesium spiller en rolle i reguleringen af den elektriske aktivitet i cellerne, herunder muskelceller. Dette er vigtigt for at opretholde en normal muskelfunktion og undgå unormal elektrisk aktivitet, der kan føre til kramper.

6. Stress og nervøsitet: 

Det kan have en beroligende effekt på nervesystemet og hjælpe med at reducere stress og nervøsitet. Overdreven stress kan føre til spændinger i musklerne og øge risikoen for muskelkramper.

7. Hydration og elektrolytbalancen: 

Mineralet er involveret i reguleringen af væske- og elektrolytbalancen i kroppen. En korrekt elektrolytbalance er vigtig for at opretholde en sund muskelfunktion og reducere risikoen for kramper.Samlet set kan tilstrækkeligt indtag af magnesium hjælpe med at opretholde en sund muskelfunktion, reducere risikoen for muskelkramper og lindre eksisterende muskelproblemer.

Hvornår bør man indtage magnesium?

Mangel på magnesium kan føre til symptomer som muskelkramper, træthed, irritabilitet, kvalme og svimmelhed. Magnesiummangel kan opstå som følge af utilstrækkelig kost, fordøjelsesproblemer, alkoholisme eller medicininteraktioner. 

Derfor bør du overveje at indtage magnesium gennem kosten. Fødevarer som nødder, frø, grønne bladgrøntsager, fuldkornsprodukter og fisk er gode kilder til magnesium.

Hvis du oplever symptomer på magnesiummangel, bør du overveje at tale med din læge eller en anden sundhedsperson om du bør tage magnesium som kosttilskud.

Gravide kvinder har ofte øget behov for magnesium.

Hvis du har eksisterende sundhedsproblemer eller tager medicin er det altid en gode ide at konsultere en læge, før du begynder at tage kosttilskud, næsten uanset hvilke kosttilskud det er tale om.

I sidste ende er magnesium afgørende for en række vigtige funktioner i kroppen. At opretholde en afbalanceret kost rig på magnesiumrige fødevarer eller i nogle tilfælde bruge kosttilskud, kan hjælpe med at sikre, at kroppen fungerer optimalt.

Jan Lasota 

Klinik Lasota

Kildehenvisninger:

Muskelafslapning og nedsat kramper:

Kilde: Guerrero-Romero, F., Rodríguez-Morán, M., & Hernández-Ronquillo, G. (2017). The effect of lowering blood pressure by magnesium supplementation in diabetic hypertensive adults with low serum magnesium levels: a randomized, double-blind, placebo-controlled clinical trial. Journal of Human Hypertension, 31(3), 167-169.

Stressreduktion og angstlindring:

Kilde: Boyle, N. B., Lawton, C., & Dye, L. (2017). The effects of magnesium supplementation on subjective anxiety and stress—a systematic review. Nutrients, 9(5), 429.

Forbedret søvnkvalitet:

Kilde: Abbasi, B., Kimiagar, M., Sadeghniiat, K., Shirazi, M. M., Hedayati, M., & Rashidkhani, B. (2012). The effect of magnesium supplementation on primary insomnia in elderly: A double-blind placebo-controlled clinical trial. Journal of research in medical sciences: the official journal of Isfahan University of Medical Sciences, 17(12), 1161.

Regulering af blodsukkerniveauer:

Kilde: Rodríguez-Morán, M., & Guerrero-Romero, F. (2011). Oral magnesium supplementation improves insulin sensitivity and metabolic control in type 2 diabetic subjects: a randomized double-blind controlled trial. Diabetes care, 34(11), 2116-2119.

Knoglesundhed og forebyggelse af knogleskørhed:

Kilde: Castiglioni, S., Cazzaniga, A., Albisetti, W., & Maier, J. A. (2013). Magnesium and osteoporosis: current state of knowledge and future research directions. Nutrients, 5(8), 3022-3033.

Hjerte-kar-sundhed og blodtryksregulering:

Kilde: Rosanoff, A., & Weaver, C. M. (2012). Rude RK. Suboptimal magnesium status in the United States: are the health consequences underestimated? Nutr Rev, 70(3), 153-164.

Nedsat migrænefrekvens:

Kilde: Sun-Edelstein, C., & Mauskop, A. (2009). Role of magnesium in the pathogenesis and treatment of migraine. Expert review of neurotherapeutics, 9(3), 369-379.