VEJBRED Creme – opskrift

Det er faktisk super let at lave sin egen naturlige creme, ud fra ting i naturen, og her handler det om vejbred. Der findes 2 slags vejbred i det meste af Danmark. Den ene er Vejbred (Platago major) som er brede og ægformede. Den anden er lancetbladet, (Plantago lanceolata) som har en anden facon. Ligner lidt lancer eller svær. Måske spidsen på et spyd.

Vejbred er en gammel lægeplante. Allerede de persiske og arabiske læger brugte den allerede i det 10. århundrede med stor effekt og omhu.
I Europa og Asien vokser den næsten overalt i vild tilstand. Den kom også som ukrudt med de første emigranter til Nordamerika, hvor den for indianerne blev til den hvide mands spor. Derfor kaldte nogen også planten for “Den hvides spor”.

Blade, rødder og frø af planten kan anvendes medicinsk.

Bladene fra Vejbred indeholder forskellige polysakkarider (op til 6,5 %), slim (op til 11%), bitterstof, garvestoffer, saponiner, glykosider, rganiske syrer, karotin, vitamin C og K vitamin, samt cholin og mineralske salte.

Dette gør, at vejbred virker lægende på sår, altså sårhelende.
Vejbred kan også virke på smerter efter bistik, lindre kløe eller irritation.

Her er opskrift til Vejbed Salve:

Ingredienser:

1 håndfuld af Vejbred
100 g. kokosolie
12 g. bivoks

Fremgangsmåde:

Skær vejbred i små stykker. Put dem ind i en ren glas beholder.
Tilsæt kokosolie og sæt glasset i vandbad. Lad det koge op ved lav varme i 2 timer.

Efter de 2 timer skal det kogte sies, så du får olien og blade for sig. Altså gem olien og væk med bladresterne. Du kan nu tilsætte bivoksen og lade det hele koge indtil bivoksen er smeltet. Det tager kun et øjeblik da olie er stadigvæk varmt.

Hæld den varme “masse” i passende bøtter.

… det var det. Nemt